Placeholder Picture

Veteran verdensmesterskaber i orienteringsløb (WMOC) 2018

VM kommer til Danmark

De officielle verdensmesterskaber i orienteringsløb (WMOC) for deltagere over 35 år afholdes i 2018 i Danmark for kun anden gang i stævnets 35-årige historie. Det er muligt at tilmelde sig alle aldersklasser fra H/D 35 og op til H/D 100. 
Se klasserne her.
Der vil også være åbne baner. De er forbeholdt deltagere under 35 år og eventuelle deltagere, som ikke ønsker at stille op ved selve mesterskabet. 

Løbet finder sted fra 6. til 13. juli 2018, og vi forventer op mod 4.000 deltagere.

Stævnecenter

Stævnets centrum er i Farum Arena. Her skal deltagerne indskrive sig, og de vil få udleveret det nødvendige materiale. Træningen forud for sprintkonkurrencerne finder også sted her. Centeret er udgangspunkt for bustransporten til konkurrencerne.

Konkurrencerne

Image

Der konkurreres i tre discipliner – sprint, mellem- og langdistance. Se mere her.

Sprintkonkurrencerne afholdes med kvalifikationsløb ved Hørsholm Centrum lørdag den 7. juli 2018 og finale ved Christiansborg Slot i centrum af København søndag den 8. juli.

Kvalifikationsløb til skovdistancerne afholdes tirsdag den 11. juli, og finalen på mellemdistancen er onsdag den 12. juli. Begge finder sted i Tisvilde Hegn.

Finalen på den lange skovdistance afholdes i den østlige del af Grib Skov nord for Hillerød fredag den 13. juli 2018.

Overnatning

Image

Det er muligt at overnatte på hårdt underlag i nærheden af stævnecentret. Der vil også være et campingområde, hvor man kan slå sit telt op.
Endelig er der mulighed for at overnatte på hoteller, i feriecentre eller i et af de talrige sommerhuse, som man kan leje i Nordsjælland.
Arrangørerne har indgået aftaler med flere overnatningssteder. Der gives rabat, hvis man booker via hjemmesiden

Arrangører

Det Internationale Orienteringsforbund har tildelt stævnet til Dansk Orienterings-Forbund, som har udpeget fire klubber til at stå for arrangementet. Det er Farum OK, OK Øst Birkerød, Søllerød OK og Tisvilde Hegn OK.